Billede af elever på Skive Tekniske Skole
  English   Åbningstider  |   Tilmelding  |   Kontakt  |   Indhold  |   Forside
Studievejledning Kvalitet Nyheder Links Om skolen Læs op
Spring over navigationshyperlinks
Hvad er et hovedforløb?
BoligmonteringUdvid Boligmontering
ElektrikerUdvid Elektriker
MaskinsnedkerUdvid Maskinsnedker
ServiceassistentUdvid Serviceassistent
SnedkerUdvid Snedker
TømrerUdvid Tømrer
VærktøjsuddannelserneUdvid Værktøjsuddannelserne
For virksomhederUdvid For virksomheder
Hent uddannelsesaftale



 

Søg på hjemmesiden med Google.
Værktøjsmager med HTX påbygning

Indledning

Skive Tekniske Skole har sammen med Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanter (FDV), METAL og DI organisationerne samt det faglige udvalg fået Undervisningsministeriets tilladelse til forsøg med studierettet påbygningskompetence inden for Værktøjsmageruddannelsen.

Det betyder, at du efter uddannelsen står med fuldt godkendt svendebrev samt htx studiekompetence til videregående uddannelse.

Skive Tekniske Skole vil såfremt der er tilstrækkelig søgning til uddannelsen opstarte forsøgsuddannelsen i august 2006.

 

Hvordan er uddannelsesforløbet?

Uddannelsen har en varighed på 5 år og er sammensat således, at du er ca. halvdelen af tiden på skolen og den resterende tid i praktikvirksomheden (se figuren nederst på siden). Uddannelsesforløb:
  • Udvidet grundforløb på 43 uger på Skive Tekniske Skole
  • Praktikophold på 61 uger indeholdende kort skoleforløb på 2 uger.
  • Hovedforløb på 43 uger på Skive Tekniske Skole.
  • Praktikophold på 61 uger indeholdende 4 ugers specialefag på Skive Tekniske Skole.
  • Afsluttende hovedforløb på 43 uger indeholdende svendeprøven samt htx afsluttende eksamen.
  • Til slut et praktikforløb på ca. 9 uger.
Et normalt uddannelsesforløb med en htx uddannelse efterfulgt med en værktøjsmageruddannelse tager normalt 6½ til 7 år. Du sparer altså dermed op til 2 år i uddannelsesmodellen.

 

Målgruppe

Uddannelsens målgruppe er dig som har afsluttet folkeskolens (samt efterskole) 9. eller 10. klasse og som ønsker at kombinere en faglig uddannelse med faglige færdigheder. I dette tilfælde en værktøjsmageruddannelse med en studierettet påbygningskompetence i form af en htx eksamen.

Det kan være for dig der målrettet tænker på videreuddannelse efter en erhvervsuddannelse.

Da uddannelsen er meget koncentreret, vil det være for elever der er indstillet på at yde en målrettet indsats.

 

Adgangsvejen

Uddannelsen begynder med et udvidet grundforløb på 43 uger med start i august 2006. Dette er obligatorisk for alle.

 

Uddannelsesaftale

Du vil kunne indgå en uddannelsesaftale med en af de deltagende virksomheder, og derved sikres løn i hele uddannelsesforløbet. Du skal dog senest efter grundforløbet indgå en uddannelsesaftale (for de sidste 4 år og 2 måneder) for at kunne fortsætte i hovedforløbet

Skive Tekniske Skole kan være dig behjælpelig med oplysninger om hvilke virksomheder der er med i forsøget, og som derfor kan kontaktes med henblik på en uddannelsesaftale. Aftaleblanket og gældende regler kan ligeledes oplyses ved kontakt til Christian Pedersen, Skive Teknisk Skole på 99 14 92 36 eller Irma Brunsgaard 99 14 92 16.

 

Prøvetid

Ligesom ved ordinære uddannelsesaftaler er der en prøvetid på 3 mdr. gældende fra starttidspunk-tet, hvilket betyder de 3 første måneder i virksomheden. I prøvetiden kan begge parter opsige ud-dannelsesaftalen uden begrundelse.

 

Lønsatser

Følgende satser er gældende pr. 01.03.2006
1. år 51,25
2. år 57,30
3. år 63,40
4. år 75,50
5. år 97,75

 

SU satser

Gældende for elever over 18 år Pr. måned 2006
Hjemmeboende * 2.349,00
Udeboende 4.724,00
* max. beløb - afhængig af forældreindkomst

 

Transportgodtgørelse

Som i de ordinære erhvervsuddannelser ydes der en refusion på max. 80 % af billigste offentlige transport. Dette gælder for transportafstande på mere end 10 km. mellem hjem og skole. Det gælder også ved hjemrejse i weekender under skolehjemsophold.

 

Indkvartering

Hvis du bo mere en 5 kvarters transporttid (offentlig transportmiddel) fra skolen kan du tilbydes indkvartering på erhvervskollegiet i forbindelse med skolen. Her vil du bo på eget værelse og få alle dine måltider. På Erhvervskollegiet er der mulighed for en række fritidsaktiviteter. Prisen herfor er gratis hvis du er under 18 år og ikke har en uddannelsesaftale. Er du over 18 år (SU berettiget som udeboende) eller har indgået en uddannelsesaftale skal du betale 425 kr. pr. ug for kost og logi.

Hør nærmere herom ved kontakt til Skive Tekniske Skole.

 

Afstigningskompetence

Efter gennemført grundforløb eller hvis uddannelsesaftalen ophæves i prøvetiden, så vil du kunne opnå merit som vist i nedenstående model.

Det udvidede grundforløb har samme indhold som ordinære grundforløb Håndværk & Teknik samt grundfag på C-niveau i både matematik, dansk, engelsk, fysik, biologi, samfundsfag og teknologi.

Grundforløbet faglige indhold vil i størst mulig omfang være målrettet til værktøjsmageruddannelsen.

 

Svendeprøve og HTX bevis

Efter gennemført uddannelsesforløb vil eleven/lærlingen både opnå et svendebrev som værktøjsmager samt et htx bevis med studiekompetence til f.eks. videregående studie.

 

Hvad kan du efter grundforløb

Det udvidede grundforløb har samme indhold som det ordinære grundforløb Håndværk og teknik samt grundfag på C-niveau i både matematik, dansk, engelsk, fysik, biologi, samfundsfag og teknologi.

Grundforløbets faglige indhold vil i størst muligt omfang være målrettet værktøjsmageruddannelsen.

 

Kontakt
  • Uddannelsesleder
    Jens Christian Pedersen, tlf. 99 14 92 36
    jcp@skivets.dk

  • Elevadministration
    Irma Brunsgaard, tlf. 99 14 92 16
    ijb@skivets.dk

  • Studievejleder
    Søren Frandsen, tlf. 99 14 92 26
    sof@skivets.dk

  • Spørgsmål til skolen
    Du kan kontakte skolen ved at klikke på linket lige herover, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, og du behøver ikke have en e-mail adresse.


 
  Det sker
Mandag 13.09.10
  • Opstart tømrer svendeprøve

  •  
Torsdag 23.09.10
  • Svendeprøveafslutning for tømrere

  •  

© 1996 - 2010 Skive Tekniske Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Skive Tekniske Skole . Kongsvingervej 1 . 7800 Skive . Tlf.: 99 14 92 00 . Fax: 99 14 92 01 . Mail: sts@skivets.dk