Søg på hjemmesiden med Google.
|
| Værktøjsmager og værktøjstekniker |  |
Værktøjsuddannelserne har to specialer – værktøjsmager samt værktøjstekniker.
Der er samlæsning mellem de to specialer til og med H5 skoleopholdet.
Uddannede værktøjsmagere har mulighed for at oprette ny uddannelsesaftale på 1 år yderligere for specialet værktøjstekniker.
Hvad laver en værktøjsmager ?
Ud fra værktøjskonstruktørens/værktøjsteknikerens tegninger er det værktøjsmagerens job at fremstille værktøjsdele og sammenbygge dem til et færdigt værktøj. Denne proces er ofte så kompliceret, at det, for at opnå det perfekte resultat, kræver et tæt samarbejde mellem værktøjskonstruktøren/værktøjsteknikeren, værktøjsmageren og produktionen. De maskiner, som værktøjsmageren bruger til fremstilling af værktøjerne er ofte højteknologiske computerstyrede bearbejdningsmaskiner, herunder dreje-, fræse-, slibe- og gnistmaskiner. De fremstillede værktøjer sendes derefter til en produktionsafdeling, hvor de anvendes i automatiserede produktionsanlæg.
Værktøjsmageren kan fremstille formværktøjer. Det er støbeforme, der eksempelvis bruges til at producere plast-, glas- og metalprodukter. Som eksempler på plastprodukter kan nævnes: telefoner, køkkengrej, kosmetikemballage, instrumentpaneler til biler, dele til LEGO-byggesæt, høreapparater, computere m.v. Som eksempler på støbte metalprodukter kan nævnes: radiatorventiler, elektromotorhuse, dørhåndtag, dele til bilindustrien m.v.
Værktøjsmageren kan også fremstille snit- og stanseværktøj. Der er værktøjer, der oftest bruges til at producere produkter af metalplade. I værktøjet klippes, bukkes, trækkes eller presses materialet i facon. Som eksempler kan nævnes: dele til bilindustrien og den elektroniske industri, kontorstempler, vindues- og dørbeslag, mønter, lamper, clips til kuglepenne, spisebestik, fade og skåle i rustfast stål, stålreoler m.v.
Hvad laver værktøjsteknikeren ?
Værktøjsteknikeren deltager i projektstyring og konstruktion af stanse- eller formværktøjer, herunder værktøjsberegninger og materialevalg. Værktøjsteknikeren vil også arbejde med emnemodning forud for selve værktøjskonstruktionen.
Som værktøjsmager/værktøjstekniker får du
-
Et spændende og afvekslende job, hvor seriearbejde ikke er normalt
-
Gode videreuddannelsesmuligheder, blandt andet til produktionsteknolog, maskinmester, ingeniør m.fl.
-
Gode karrieremuligheder
Uddannelsen og jobbet udfordrer dig på
-
Din samarbejdsevne
-
Din selvstændighed
-
Din sans for detaljer
-
Din kreativitet
-
Dine håndværksevner
-
Din evne til at overskue helheder
Krav til dig som værktøjsmager/værktøjstekniker
-
Have teknisk og håndværksmæssig snilde
-
Være meget kvalitetsbevidst
-
Have sans for nøjagtigheder
-
Have ordenssans
-
Være god til matematik
Vi kan tilbyde dig
Et spændende studiemiljø med maskiner og udstyr der sikrer dig tidssvarende uddannelse. Undervisningen er tilrettelagt så du i videst mulig omfang har indflydelse på de ting som du arbejder med. Under din læringsproces vil du altså få mulighed for selvstændigt at arbejde med udfordrende opgaver. En del af skoleforløbet vil være tilrettelagt på teamarbejde i mindre grupper.
Uddannelsens opbygning
Efter grundforløbet vil uddannelserne i hovedforløbet normalt have en varighed på henholdsvis 3½ år for værktøjsmageren og 4½ år for værktøjsteknikeren.
Som værktøjsmager vil i løbet af de 3½ år skulle på skole 5 gange (H1, H2, H3, H4 og H5).
På det sidste skoleophold afvikles svendeprøven, som består af både en skriftlig, faglig teoretisk prøve samt en praktisk prøve.
Som værktøjstekniker vil i løbet af de 4½ år skulle på skole 8 gange (udover H1-H5 i samlæsning med værktøjsmager også H6, H7 og H8)
Værktøjsmager:
-
Grundforløbet Håndværk og teknik
-
Praktikperiode
-
H1 på 10 uger
-
Praktikperiode
-
H2 på 10 uger
-
Praktikperiode
-
H3 på 9 uger + 1 uge valgfri specialefag
-
Praktikperiode
-
H4 på 3 uger + 2 ugers valgfrie specialefag
-
Praktikperiode
-
H5 på 5 uger (svendeprøve)
-
Praktikperiode
|
Værktøjstekniker:
-
Grundforløbet Håndværk og teknik
-
Praktikperiode
-
H1 på 10 uger
-
Praktikperiode
-
H2 på 10 uger
-
Praktikperiode
-
H3 på 10 uger
-
Praktikperiode
-
H4 på 3 uger + 2 ugers valgfrie specialefag
-
Praktikperiode
-
H5 på 5 uger
-
Praktikperiode
-
H6 på 5 uger
-
Praktikperiode
-
H7 på 5 uger
-
Praktikperiode
-
H8 på 5 uger (svendeprøve)
-
Praktikperiode
|
Valgfrie specialefag
Valgfrie specialefag i forbindelse med H3 (1 uge):
|
44830
|
Volumenmodeller, dynamisk CAD, produktionstegning (SolidWorks)
Deltageren kan fremstille avancerede tegninger i 2D og 3D ved hjælp af et volumenbaseret cad system.
Deltageren kan fremstille samlingstegninger indeholdende delelementer, samle disse i assembly, simulere sammenpasning af tegnede elementer og konvertere til dokumentation i form af billeder.
|
|
44881
|
Bearbejdningsteknik, CAM-programmering
Deltageren kan anvende cam- systemet til at oprette emnegeometri, genererer værktøjsbaner, simulere bearbejdningen samt Postprocesse til færdigt cnc-program, overføre programmet til et cnc-bearbejdningscenter for test.
Her kan vælges mellem følgende CAM systemer HSM Work, EdgeCam eller Powermill.
|
|
44846
|
Overfladebearbejdning, CAD/CAM 3D, fræsning
Deltageren kan definere forskellen på systemkoordinater, modelkoordinater, arbejdskoordinater, vektorer, der anvendes på 2D og 3D cad/cam systemer, samt kende forskel på trådmodeller, flademodeller og volumenmodeller.
Deltageren kan definere overfladetyperne rotations, ruled, coonsoverflader, fillet samt redigere fladerne i form af trimning og fillets.
Deltageren kan foretage korrekt 3D bearbejdning indeholdende bearbejdningsdata og postprocessering til færdige nc-programmer.
Her kan vælges mellem følgende CAM systemer HSM Work, EdgeCam eller Powermill.
|
|
44828
|
Volumenmodeller, CAD/CAM, bearbejdning
Deltageren kan fremstille en volumenmodelprototype i 3D, analysere denne for fejl i emnegeometrien, samt identificere minimum radius.
Deltageren kan fastlægge korrekte bearbejdningsdata til den valgte 3D protype under hensyn til emnes stivhed, maskinstabilitet, postprocessere til cam systemet, samt vælge spåntagende værktøjer til bearbejdning af emne.
|
|
44706
|
Trådgnistbearbejdning af værktøjsdele
Deltageren kan vurdere trådgnistmetodens anvendelighed til givne opgaver, samt planlægge, programmere og gennemføre trådgnistningsforløb og under vejledning optimere gnistmaskinens funktioner
|
|
46477
|
Polering af værktøjsdele
Deltageren kan udføre polering og herunder foretage valg af korrekte slibe- og polermidler samt bæreværktøjer til givne overfladespecifikationer og aktuel materialetype.
Deltageren kan foretage måling og kontrol af de polerede overflader.
|
Praktikpladssituationen
Der er p.t. gode muligheder for at få en uddannelsesaftale inden for værktøjsmagerbranchen.
Men praktikpladssituationen kan godt være geografisk varierende.
På foreningen af danske værktøjsfabrikanters hjemmeside www.fdv.dk kan man se navn, adresse og telefonnummer på værktøjsfirmaer. Oversigten viser kun medlemsvirksomheder og viser derfor ikke alle de virksomheder der uddanner lærlinge.
Der vil kunne tilbydes skolepraktik inden for værktøjsmageruddannelsen.
Der er i det hele taget mangel på lærlinge indenfor metalfagene.
Uddannelsesbog
Skolen guider dig igennem uddannelsen via din uddannelsesbog, hvor der benyttes et system kaldet www.elevplan.dk
Links
Kontakt - Uddannelsesleder
Jens Christian Pedersen, tlf. 99 14 92 36
jcp@skivets.dk - Elevadministration
Irma Brunsgaard, tlf. 99 14 92 16
ijb@skivets.dk - Studievejleder
Søren Frandsen, tlf. 99 14 92 26
sof@skivets.dk - Spørgsmål til skolen
Du kan kontakte skolen ved at klikke på linket lige herover, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, og du behøver ikke have en e-mail adresse.
|
 Det sker
|
Mandag 06.02.12
- Kursusstart: Almen fødevarehygiejne
Torsdag 09.02.12
- Kursusstart: Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde (VFU Sygehus Viborg)
Tirsdag 21.02.12
- Kursusstart: Engelsk forretningssprog
Mandag 27.02.12
- Kursusstart: Grafisk design, grundlæggende
|
|