Søg på hjemmesiden med Google.
|
| HTX-uddannelsen på Teknisk Gymnasium Skive |  |
HTX-uddannelsen er en 3-årig gymnasieuddannelse, der giver studiekompetence til de videregående uddannelser især inden for teknologiske og naturvidenskabelige områder, men du vil også møde almene fag.
Et ganske særligt gymnasium
Skemaet med fag og studieretninger på Teknisk Gymnasium afslører, at her er tale om et ganske særligt gymnasium. Ikke et gymnasium for alle. Men til gengæld det bedst tænkelige gymnasium for den, der synes det er spændende at gå på opdagelse i naturen og prøve kræfter med alverdens teknologier.
Hvis du vælger Teknisk Gymnasium Skive kan du vælge mellem 6 studieretninger. Det betyder, at du får gymnasiekammerater med vidt forskellige interesser – men alle med den særlige nysgerrighed og sans for naturvidenskabens mysterier og vidundere, der kendetegner tekniske studenter.
Naturvidenskabelig
Jo mere du fordyber dig i naturens forunderlige krinkelkroge, jo mere får du øjnene op for, hvor genial vores verden er skruet sammen. På Teknisk Gymnasium Skive kan du vælge mellem én retning med fokus på fysik, én med fokus på kemi og én med fokus på bioteknologi.
International
På den internationale studieretning bliver du gearet til en stadig mere globaliseret verden, hvor netop muligheden for at kommunikere på tværs af sproglige og kulturelle skel er afgørende. Studieretningen byder blandt andet på et forløb på Aarhus Universitet og et 3 - 4 ugers ophold på et amerikansk college.
KLIK for mere om den nye studieretning
Teknologi
"Alt, hvad der kan opfindes, er opfundet!" Sådan sagde chefen for det amerikanske patentkontor ved årsskiftet 1899 - 1900. Siden er udviklingen i hvert eneste årti gået hurtigere end i det foregående årti. Er du fascineret af teknologi, har du her et godt bud på en gymnasieuddannelse.
Kommunikation
En SMS fra en god ven. Direkte TV fra verdens brændpunkter. I dag kan vi få alt at vide når som helst og hvor som helst. Hvad betyder det for det enkelte menneske og for verden omkring os? Her er gymnasieuddannelsen for dig, der er fascineret af informationsteknologien og mulighederne med den!
Valgfag
- Engelsk A
- Matematik A
- Biologi B
- Samfundsfag B
- Billedkunst C
- Tysk C
- Tysk B
- Idéhistorie B
- Statik og styrkelære C
- Innovation C
- Psykologi C
Klik her for at se timefordeling pr. semester
Links
Kontakt - Uddannelsesleder
Michael Boÿe Hvorslev, tlf. 99 14 92 66 mbh@skivets.dk - Studievejleder
Søren Frandsen, tlf. 99 14 92 26 sof@skivets.dk - Tilmelding
Helen Kjeldbjerg Frederiksen, tlf. 99 14 92 31 hch@skivets.dk - Spørgsmål til Teknisk Gymnasium
Du kan kontakte Teknisk Gymnasium ved at klikke på linket lige herover, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, og du behøver ikke have en e-mail adresse.
|
Det sker
|
Mandag 21.05.12
- Kursusstart: Åbent værksted, træ
- Kursusstart: Epoxy og isocyanater
Fredag 01.06.12
- Svendeprøveafslutning for elektrikere
|
|