Billede af elever på Skive Tekniske Skole
  English   Åbningstider  |   Tilmelding  |   Kontakt  |   Indhold  |   Forside
Studievejledning Kvalitet Nyheder Links Om skolen Læs op
Spring over navigationshyperlinks
NyhederUdvid Nyheder
NyhedsbreveUdvid Nyhedsbreve
HverdagshistorierUdvid Hverdagshistorier



 

Søg på hjemmesiden med Google.
Nyheder på Skive Tekniske Skole
af Kurt Enevold Pedersen, 01.07.2010

Mette blev værktøjsmagersvend

Værktøjsmager! Det kan Mette Jønsson nu kalde sig, for hun bestod torsdag sin svendeprøve. Det er ikke fordi vi har mange piger på den uddannelse, men det kunne vi såmænd godt have, for Mette mener på ingen måde, at det har gjort den store forskel, at hun er pige. Nu drømmer Mette om en fremtid i England med sin engelske kæreste.

Det begyndte med en messe
”Jeg var af sted for at repræsentere FOA på en uddannelsesmesse, hvor jeg blandt andet kunne fortælle de besøgende om uddannelsen til social- og sundhedsassistent, som jeg selv har gennemført.

Lige over for, hvor jeg stod, havde Dansk Metal deres stand, og her kom jeg til at snakke med Christian Pedersen her fra skolen. Jeg spurgte ham om, hvilken uddannelse, jeg skulle tage inden for Metal. Han svarede, at guldsmed måske var noget, men det syntes jeg ligesom ikke, der var nogen fremtid i. Men så sagde han, at hvis jeg gerne ville have et fremtidssikret job, så kunne jeg jo vælge det, han var på messe for at fortælle om. Og det var altså værktøjsmager.”

En sjov tilgang til faget, måske! Men ikke desto mindre startede Mette på grundforløbet et stykke tid efter og fandt snart en praktikplads på Grundfos i Bjerringbro. Og nu har hun altså gennemført sin uddannelse og kigger fortsat fremad.

Kærlighed til og i England
”Jeg har planer om at flytte til England for at leve sammen med min kæreste. Planen er at finde arbejde, men man har i England desværre den holdning, at piger og værksteder ikke er en god cocktail. Det er i hvert tilfælde helt anderledes end i Danmark, så det må jeg jo så se at være med til at lave om på”, lyder det med et smil fra Mette, der har sin viden om disse ting fra et praktikophold i Grundfos’ afdeling i Sunderland.

”De syntes, det var sjovt at have en kvinde på værkstedet, og de lagde ikke skjul på, at sådan noget, det bruger man ikke rigtig i England. Så det kan godt være, jeg i starten skal finde et job i et andet fag og så først lidt senere finder et job inden for værktøjsbranchen. Måske kan jeg finde noget inden for mit gamle erhverv på social- og sundhedsområdet. Men jeg er dog sikker på, at der nok skal vise sig noget inden for værktøjsmager på et tidspunkt.”

Svendeprøveafslutning og så en uges ferie
”Vi skal til svendeprøveafslutning i morgen. Og derefter skal jeg og min kæreste have en uges velfortjent ferie sammen. Han kommer til Danmark på lørdag og hold da op hvor vi savner hinanden. Det er trods alt 6 – 8 uger siden, vi sidst har set hinanden, for han har ikke kunnet få fri fra arbejde. Og mens jeg har gået til svendeprøve, har der slet ikke været tid til at rejse nogen som helst steder hen for mig.”

På Skive Tekniske Skole uddanner vi 3-5 kvindelige værktøjsmagere om året, og skal man tro Mette, så er der ikke nogen grund til at holde sig tilbage for pigerne. For i Danmark har vi ikke det mindste imod piger på værkstederne.

KLIK her for at læse om Mettes uddannelse

Billede til nyheden: Mette blev værktøjsmagersvend
 
 
 

  Det sker
Mandag 06.09.10
  • Opstart for møbelpolstrer H3

  •  
  • Opstart for møbelpolstrer H6

  •  
  • Opstart for Serviceassistent H1

  •  
  • Opstart tømrer H3

  •  
Mandag 13.09.10
  • Opstart tømrer svendeprøve

  •  
Torsdag 23.09.10
  • Svendeprøveafslutning for tømrere

  •  

© 1996 - 2010 Skive Tekniske Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Skive Tekniske Skole . Kongsvingervej 1 . 7800 Skive . Tlf.: 99 14 92 00 . Fax: 99 14 92 01 . Mail: sts@skivets.dk