Billede af elever på Skive Tekniske Skole
  English   Åbningstider  |   Tilmelding  |   Kontakt  |   Indhold  |   Forside
Studievejledning Kvalitet Nyheder Links Om skolen Læs op
Spring over navigationshyperlinks
NyhederUdvid Nyheder
NyhedsbreveUdvid Nyhedsbreve
HverdagshistorierUdvid Hverdagshistorier



 

Søg på hjemmesiden med Google.
Nyheder på Skive Tekniske Skole
af Kurt Enevold Pedersen, 18.06.2010

Har ikke været nemt at score sølvmedaljen

Historien om Alex Rytter Pedersen handler om hårdt arbejde. Ikke alene det hårde arbejde, han selv leverede gennem sin uddannelse. Men også det hårde arbejde, hans lærere og vejleder på Skive Tekniske Skole leverede i bestræbelserne på at hjælpe Alex gennem uddannelsen til autosadelmager.

12 og dermed en sølvmedalje
”Da vi i sidste uge sad til svendeprøveafslutningen på Torvet, og de oplæste resultaterne af svendeprøven, var det ikke lige gået op for mig, at de tog dem med laveste karakterer først. Og som tiden gik, tænkte jeg, om det da ikke snart blev mig. Men først til allersidst kom det: 11,6 og dermed karakteren 12 og en sølvmedalje”, fortæller Alex.

”Hold da op, hvor var jeg stolt. Egentlig havde jeg regnet med et 7-tal og håbede på 10, så resultatet, var faktisk meget bedre, end jeg selv havde forventet. Og det synes jeg godt, man kan være stolt af. Også set på baggrund af det besvær, jeg har haft med at gennemføre uddannelsen.

Hårdt arbejde at få vendt bøtten
”Jeg kom direkte fra 10.klasse på efterskole, hvor jeg også gik på ordblindeskole. Og jeg synes, at det var svært at vænne sig til den måde, vi skulle arbejde på teknisk skole. Vi arbejdede meget projektorienteret, så man selv skulle styre forløbet, selvfølgelig i samarbejde med læreren. Og det havde jeg ærligt talt meget svært ved i starten. Og på grundforløbet var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville kunne gennemføre uddannelsen. Så det var lidt hårdt at komme igennem.”

På grund af sin ordblindhed kom Alex med i den såkaldte SP-ordning. SP-ordningen betyder Special-Pædagogisk ordning, som blandt andet indebærer, at eleven får nogle tekniske hjælpemidler og ikke mindst ekstra støtte fra en lærer eller vejleder. Og Alex har haft stor gavn af denne ordning.

”Jeg er ekstremt glad for den støtte, jeg har fået undervejs fra skolen. Det har været hårdt arbejde for mig at få vendt bøtten, men det har også været hårdt arbejde for skolen. Men med den støtte blev det også hen ad vejen nemmere og nemmere for mig at følge undervisningen og få løst opgaverne. Og det var vel H4, der blev det store vendepunkt, hvor jeg for alvor blev sikker på, at det nok skulle gå godt resten af uddannelsen, siger Alex. Og hans ord understøttes af uddannelsesleder Tina Agerholm.

”På grundforløbet oplevede vi koncentrationsproblemer hos Alex i forhold til projektarbejdsformen. Og der gik rask væk 1 time eller mere, hvor Alex lige skulle hente noget af det, han skulle bruge, men lige havde glemt. Så der skulle lægges kræfter i, både fra ham selv, men sandelig også fra os lærere.
Men gevinsten har været der, for vi har været vidne til et forløb, hvor Alex er gået fra ikke selv at tro på det til i den grad at være bevidst om sine egne evner. Og det er jo en meget stor glæde for os på skolen. Ikke mindst fordi, Alex har en fantastisk personlighed og altid er sød og rar”, siger Tina Agerholm og fortæller, at Alex også har fået hjælp fra kammeraterne i boligmonteringsafdelingen.

”Specielt havde han en god ven i Anja Johansen, som på et helt skoleforløb brugte sine aftener på at terpe dokumentation, dokumentation og atter dokumentation med Alex. Og det er herligt, at vi i afdelingen har et miljø, hvor eleverne også er i stand til at tage hånd om hinanden.”

På billedet Alex med sit flotte svendestykke

Billede til nyheden: Har ikke været nemt at score sølvmedaljen
 
 
 

  Det sker
Mandag 06.09.10
  • Opstart for møbelpolstrer H3

  •  
  • Opstart for møbelpolstrer H6

  •  
  • Opstart for Serviceassistent H1

  •  
  • Opstart tømrer H3

  •  
Mandag 13.09.10
  • Opstart tømrer svendeprøve

  •  
Torsdag 23.09.10
  • Svendeprøveafslutning for tømrere

  •  

© 1996 - 2010 Skive Tekniske Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Skive Tekniske Skole . Kongsvingervej 1 . 7800 Skive . Tlf.: 99 14 92 00 . Fax: 99 14 92 01 . Mail: sts@skivets.dk