Billede af elever på Skive Tekniske Skole
  English   Åbningstider  |   Tilmelding  |   Kontakt  |   Indhold  |   Forside
Studievejledning Kvalitet Nyheder Links Om skolen Læs op
Spring over navigationshyperlinks
Hvad er et hovedforløb?
BoligmonteringUdvid Boligmontering
ElektrikerUdvid Elektriker
MaskinsnedkerUdvid Maskinsnedker
ServiceassistentUdvid Serviceassistent
SnedkerUdvid Snedker
TømrerUdvid Tømrer
VærktøjsuddannelserneUdvid Værktøjsuddannelserne
For virksomhederUdvid For virksomheder
Hent uddannelsesaftale



 

Søg på hjemmesiden med Google.
Bygningssnedker

Hvad laver en bygningssnedker ?

De to specialer inden for snedkeruddannelsen er bygningssnedker og møbelsnedker.

Bygningssnedker
Bygningssnedkeren er en alsidig håndværker. Den ene uge er det måske en villa, hvor alle vinduerne skal udskiftes. Næste uge kan det være en ny modebutik, der skal have opsat flotte vægpaneler og salgsvitriner. Bygningssnedkeren arbejder også med renovering og byfornyelse.

Andre typiske arbejdsopgaver er at fremstille karme, døre og vinduer til huse. Herudover laver bygningssnedkeren forskelligt inventar, f.eks. trapper, håndlister og indbyggede skabe. Arbejdet foregår ofte på værkstedet, og der anvendes et væld af maskiner.
Når emnerne er klar, skal de opsættes og tilpasses ude i byggeriet. Det kan f.eks. være i kontorbygninger, boligkomplekser, villaer, fabriksejendomme mm. Bygningssnedkeren kommer vidt omkring.

De fleste bygningssnedkere er ansat i blandede snedker- og tømrervirksomheder med under 10 svende. En del bygningssnedkere er beskæftiget på fabrikker med op til 200 ansatte. Og nogle er snedkermestre med egen virksomhed.

 

Som bygningssnedker får du
  • et udfordrende job håndværksmæssigt
  • mulighed for at skabe noget kreativt fx et møbel
  • gode videreuddannelsesmuligheder til fx produktionsteknolog, møbeldesigner, ingeniør eller arkitekt

 

Krav til dig som bygningssnedker
  • have sans for finish
  • have sans for detaljer
  • kunne arbejde nøjagtigt

 

Vi kan tilbyde dig

Et spændende studiemiljø hvor du er i centrum, og hvor du kommer til at arbejde med projekter, der er lagt tilrette efter dine kvalifikationer og ønsker.

 

Uddannelsens opbygning

Er du over 25 år, er der mulighed for afkortning af uddannelsen, hvis du opfylder bestemte kriterier, som du kan læse om længere nede på side.

Efter grundforløbet Bygge og anlæg vil uddannelsen på hovedforløbet normalt have en varighed fra 3 - 3 ¼. Du vil i løbet af denne periode skulle på skole 4 gange (H1, H2, H3 og H4).

På det sidste skoleophold afvikles svendeprøven, som består af både en skriftlig tegneprøve og en praktisk prøve.
  • Grundforløbet Bygge og anlæg (20 - 60 uger)
  • Praktikperiode
  • H1 på 10 uger
  • Praktikperiode
  • H2 på 5 uger
  • Praktikperiode
  • H3 på 10 uger
  • Praktikperiode
  • H4 på 5 uger (svendeprøve)

Voksenlærlinge - over 25 år
Personer over 25 år med mindst 2 års relevant erhvervserfaring kan få afkortet uddannelsestiden med fra 1½ til 2 år.

 

Svendeprøven

Inden uddannelsen til snedker er færdig, skal svendeprøven klares.

Praktiske oplysninger
Svendeprøven består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del består af såvel en mundtlig som en skriftlig prøve.

Skriftlig tegneprøve
Varighed: Svarende til 20 lektioner á 45 min.
Emne: Tegning af svendeprøven - som konstruktions- og arbejdstegning
 
Mundtlig prøve
Varighed: Ca. 10-20 min. Samt 20 min. forberedelsestid
Emne: Alt, hvad lærlingene er blevet undervist i bl.a. samlinger, værktøjer, maskiner, materialer o.s.v.
Praktisk prøve
Varighed: Svarende til 137 lektioner á 45 min.
Emne: Fremstilling af et møbel eller en bygningsdel
Indhold: Elementer som profilering, skuffe tilpasning, beslåning, maskinelle og manuelle udførte samlinger, finering, pudsning og overfladebehandling

Arbejdsgiveren tilmelder lærlingen til svendeprøve senest en måned før sidste skoleophold. Det sker på en blanket, som tilsendes fra Træets Uddannelser.

 

Praktikpladssituationen

Der kan være lidt svært at finde en læreplads p.t. og især som møbelsnedker. Men praktikpladssituationen kan godt være geografisk varierende.

Der vil kunne tilbydes skolepraktik inden for snedkeruddannelsen.

På BYG's hjemmeside www.byg.dk har du mulighed for at se en oversigt over lærepladser.

 

Uddannelsesbog

Skolen guider dig igennem uddannelsen via din uddannelsesbog, hvor der benyttes et system kaldet www.elevplan.dk

 

Links

 

Kontakt
  • Uddannelsesleder
    Svend Stabell Jørgensen, tlf. 99 14 92 07
    ssj@skivets.dk

  • Elevadministration
    Maibrith Nør, tlf. 99 14 92 15
    man@skivets.dk

  • Studievejleder
    Charlotte N. Hannibal, tlf. 99 14 92 28
    cnh@skivets.dk

  • Spørgsmål til skolen
    Du kan kontakte skolen ved at klikke på linket lige herover, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, og du behøver ikke have en e-mail adresse.


 
  Det sker
Mandag 13.09.10
  • Opstart tømrer svendeprøve

  •  
Torsdag 23.09.10
  • Svendeprøveafslutning for tømrere

  •  

© 1996 - 2010 Skive Tekniske Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Skive Tekniske Skole . Kongsvingervej 1 . 7800 Skive . Tlf.: 99 14 92 00 . Fax: 99 14 92 01 . Mail: sts@skivets.dk