Billede af elever på Skive Tekniske Skole
  English   Åbningstider  |   Tilmelding  |   Kontakt  |   Indhold  |   Forside
Studievejledning Kvalitet Nyheder Links Om skolen Læs op
Spring over navigationshyperlinks
Tilmelding til grundforløb
Hvad er et grundforløb
Hvad skal du medbringe?
Grundforløbets indgangeUdvid Grundforløbets indgange
KontaktUdvid Kontakt
LinksUdvid Links
For virksomhederUdvid For virksomheder
Hverdagshistorier



 

Søg på hjemmesiden med Google.
Erhvervsuddannelsernes grundforløb


Bygnings- og brugerservice

Vi servicerer og sikrer faciliteter og events.

Skive Tekniske Skole kan tilbyde dig en uddannelsesstart inden for 6 forskellige grundforløb, også kaldet indgange. Grundforløb der hver især giver adgang til en lang række af uddannelser. De markerede uddannelser kan Skive Tekniske Skole også tilbyde med hovedforløb.

På grundforløbet Bygnings- og brugerservice lærer du at arbejde med service- og vedligeholdelsesopgaver i og udenfor bygninger og tekniske anlæg.

Som uddannet inden for ejendomsservice arbejder du med at vedligeholde bygninger og tekniske anlæg.

Hvis du derimod vælger at uddanne dig til serviceassistent, kommer du til at arbejde med forskellige serviceopgaver på hospital eller i virksomheder.

Du kan også uddanne dig til sikkerhedsvagt. Hvis du vælger den vej, skal du lære at bevare overblikket og kunne handle rigtigt i forskellige former for nødsituationer.

 

Grundforløbet - vejen til din uddannelse

Et grundforløb kan være adgangsgivende til en lang række uddannelser. Her kan du se, hvilke uddannelser du vil kunne fortsætte med efter afslutningen af grundforløbet.
  • Ejendomsservice
  • Serviceassistent
  • Sikkerhedsvagt

 

Hvad er et grundforløb?

Der er forskellige indgange til grundforløb. Du vælger at starte på én af dem, alt efter hvilken uddannelse du gerne vil have. Hver af indgangene indeholder en række uddannelser, der ligner hinanden lidt.

I starten af grundforløbet bliver du undervist sammen med elever, der har valgt samme indgang som dig. Det kan godt være, at de har valgt en anden uddannelse inden for indgangen. I slutningen af grundforløbet bliver du undervist målrettet mod den særlige uddannelse, du har valgt.

Du kan begynde på din erhvervsuddannelse på flere måder. Du kan efter aftale med en virksomhed starte direkte i en virksomhed og efter 3 – 6 måneder gå på grundforløbet. Du kan også begynde direkte på den grundforløbsindgang, der indeholder det fag, du ønsker. Hvis du ikke allerede har en praktikplads, skal du senest ved afslutningen af grundforløbet have én, altså inden du begynder på uddannelsens hovedforløb.

Du skal arbejde med tekniske fag i den uddannelse, du vælger. Men du får også undervisning i nogle almene skolefag. Det er for eksempel engelsk, dansk, IT, matematik og naturfag. Fagene afhænger af din grundforløbsindgang.

Længden på grundforløbet afhænger af hvilke færdigheder du har i forvejen såvel personlige som faglige, og hvilke færdigheder du ønsker at udbygge og forbedre.

På Skive Tekniske Skole er der mulighed for at vælge mellem 3 grundforløbspakker, som hver især tilgodeser dine færdigheder og ønsker til at udbygge og forbedre færdigheder.

 

Hvad er grundforløbspakker?

Alle grundforløb starter med 2 ugers vurdering af dig og af dine færdigheder (kompetencer) og ønsker. Der bliver på grundlag af denne vurdering udarbejdet en individuel uddannelsesplan for dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen indeholder de fag, som skolen kan tilbyde dig og angiver en omtrentlig længde af dit grundforløb.

Udover basisgrundforløbet udbyder Skive Tekniske Skole tre grundforløbspakker:

Basisgrundforløb
Grundforløbet har en varighed på minimum 20 uger. Du skal have folkeskolens 9. klasse for at starte.

Meritgrundforløb
Grundforløbet er afkortet og er altså kortere end 20 uger. Dette grundforløb er for dig, der har en masse faglige kompetencer, inden du starter på grundforløbet. Du kan for eksempel have dele af en uddannelse, der er beslægtet med den uddannelse, du nu har valgt. Du kan også have fået kompetencerne på en anden måde, for eksempel gennem længere tids arbejde med det pågældende fag eller fagområde.

Udvidet grundforløb
Grundforløbet har en varighed af 40 uger. Det er for dig, der efter folkeskolen mangler nogle færdigheder for at kunne gennemføre et grundforløb. Som mennesker er vi meget forskellige. Dette grundforløb kan give dig et løft i såvel dine faglige som dine personlige færdigheder, der gør, at du kan gennemføre dit grundforløb med et godt resultat.

Udvidede studiekompetencer
Grundforløbet afhænger af hvor mange fag, du ønsker at få på et højere niveau, end de gældende for et almindeligt grundforløb. Du kan vælge at få undervisning på højere niveauer i engelsk, dansk, matematik og naturfag. Grundforløbet er for dig, der ønsker at bygge ovenpå din folkeskoleeksamen i de pågældende fag, måske med det mål at videreuddanne dig på tekniker- eller installatørniveau efter erhvervsuddannelsen.

RKV: RealKompetenceVurdering

 

Links

 

Kontakt

 
  Det sker
Mandag 06.09.10
  • Opstart for møbelpolstrer H3

  •  
  • Opstart for møbelpolstrer H6

  •  
  • Opstart for Serviceassistent H1

  •  
  • Opstart tømrer H3

  •  
Mandag 13.09.10
  • Opstart tømrer svendeprøve

  •  
Torsdag 23.09.10
  • Svendeprøveafslutning for tømrere

  •  

© 1996 - 2010 Skive Tekniske Skole
Alle rettigheder forbeholdes
Skive Tekniske Skole . Kongsvingervej 1 . 7800 Skive . Tlf.: 99 14 92 00 . Fax: 99 14 92 01 . Mail: sts@skivets.dk